STRESSTERAPI PÅ DJURSLAND eller online

Stress skal ikke være din nye normal

Måske får du stadig hverdagen til at hænge sammen. Men det kræver mere af dig end før. Hovedet fortsætter, kroppen er træt, og selv små ting kan føles som endnu noget, du skal holde styr på.

I stress-terapien arbejder vi med at skrue ned for det indre pres, så du ikke skal bruge al din energi på bare at komme igennem dagen.

15 min · telefon eller online · uforpligtende

Når hovedet aldrig får fri

Du er ikke blevet dårligere til at klare ting. Du har bare båret for meget.

Stress kommer sjældent fra den ene dag til den anden. Den vokser ofte stille frem, mens du fortsætter med at tage ansvar, være der for andre og prøve at få det hele til at fungere.

15 min · telefon eller online · uforpligtende

Det kan betyde:

Når der igen bliver plads til dig

Du kan godt få en hverdag, der ikke føles som én lang to do-liste

Målet er ikke, at livet aldrig bliver travlt. Målet er, at du ikke skal bruge al din energi på at holde sammen på det.

I terapien arbejder vi med, at hovedet får mere ro, kroppen får lov til at falde ned, og du igen kan mærke, hvad du selv har brug for.

Her får du både ro og retning

Kristiane Stilling

Jeg arbejder med mennesker, der er trætte af at være på overarbejde indeni.

Mennesker, som er vant til at holde sammen på det hele, men som ikke længere kan mærke, hvor de selv er i alt det, der skal fungere.

Jeg er certificeret terapeut med specialisering i metakognitiv terapi og ACT. I et stressforløb hjælper jeg dig med at få øje på de mønstre, der dræner dig, og med at finde en anden vej gennem hverdagen.Du får ikke

en ny liste over ting, du skal nå. Du får hjælp til at gøre hovedet og kroppen til et rarere sted at være.

Hvad der faktisk hjælper

Du kan ikke tænke dig ud af stress

Når man er stresset, prøver hovedet ofte at skabe overblik ved at tænke mere, planlægge mere og gennemgå mere. Det giver mening, men det holder også gang i det pres, du gerne vil væk fra.

I terapien arbejder vi med at give hovedet mindre arbejde. Du lærer at slippe grublerierne, stå af de mentale to do-lister og bruge din opmærksomhed på det, der faktisk hjælper dig.

15 min · telefon eller online · uforpligtende

“Jeg tror ikke på, at du skal justere hele livet for at få mere overskud. Jeg tror på, at du kan lære at give hovedet mindre arbejde i det liv, du faktisk lever”

- Kristiane Stilling

Her arbejder vi ikke med at få mere ud af dig. Vi arbejder med, at hverdagen igen skal føles som noget, du kan være i.

Det får du ud af et forløb

Du får noget at stå på, når presset stiger

Vi arbejder med din virkelige hverdag. Ikke en idealversion af den.

Mindre stress. Mere dig

Du må gerne være træt af altid at være den, der holder sammen på det hele.

Hvad terapien kan give dig

Du må gerne ønske dig mere end bare at komme igennem ugen

Målet er ikke, at du aldrig har travle dage eller noget at tage stilling til. Målet er, at hovedet ikke skal fortsætte med at arbejde, når dagen er slut, og at du ikke hele tiden skal holde sammen på det hele.

Du får konkrete redskaber til at bruge mindre energi på tankemylder og indre pres, så der igen bliver overskud til pauser, relationer og det, der betyder noget for dig.

Det arbejder vi med i terapien

Vi finder mønstrene

Vi undersøger, hvad der sætter gang i tankemylderet, og hvad der holder det i gang. Du behøver ikke fortælle hele din livshistorie eller forstå alt på forhånd.

Du lærer nye strategier

Du får konkrete metoder til at håndtere tanker, uro og opmærksomhed på en anden måde. Sammen vælger vi de redskaber, der passer til dig og det, du står i.

Du afprøver dem i hverdagen

Mellem samtalerne afprøver du små, enkle øvelser i de situationer, hvor du har brug for dem. Ikke som endnu en opgave, du skal præstere i, men som træning i at skabe nye vaner.

Vi justerer undervejs

Vi ser løbende på, hvad der hjælper dig, og tilpasser forløbet undervejs. Så du bruger tiden på det, der skaber reel bevægelse for dig.

Ét skridt ad gangen

Sådan kommer du i gang

Du behøver ikke vide, om du skal starte med terapi, yoga eller et forløb. Hvis du mærker indre pres, uro eller mental overload, starter vi med en afklarende snak og finder vejen sammen.

01. Book en afklarende snak

Vi starter med en rolig samtale om, hvad der fylder hos dig, og hvad du længes efter skal være anderledes.

02. Vi finder den rette vej

Sammen mærker vi efter, om terapi, yoga eller et samlet forløb er det bedste sted for dig at begynde.

03. Mærk forskellen

Du får et trygt rum, hvor vi arbejder med både tanker, krop og mønstre, så du kan skabe mere ro og kontakt i hverdagen.

Terapi mod stress på Djursland

Du behøver ikke nøjes med et liv, hvor stress fylder for meget

Du er velkommen til at booke en gratis forsamtale, så vi kan finde ind til, hvad der fylder, og om et forløb er det rigtige næste skridt.